Rejsens program dag-for-dag
Dag 1. Torsdag d. 17. oktober: Vi flyver til Istanbul og herfra videre til Sanliurfa, hvor vi bor på
det 4-stjernede Double Tree by Hilton hotel.
Dag 2. Udflugt til Göbekli Tepe, der har været under udgravning siden 1995. Komplekset består af tyve begravede runde stenhuse med fint tilhuggede søjler af hård limsten. Hver stenkreds måler fra 10 til 30 meter i diameter med mindre sten i periferien og højere sten i midten. Måske har kredsene engang været overdækket med et tag. Mange af søjlerne er dekorerede med dyrefigurer og symboler i fremhævet relief. Kulstof 14 målinger har vist, at Göbekli Tepe er op mod 12.000 år gammelt. Tempelkomplekset er således med en bred margin det absolut ældste i verden.
Før Göbekli Tepe var de godt 5.500 år gamle templer på Malta de ældst kendte i verden. Den videre udforskning af Göbekli Tepe og reliefferne vil give os fantastisk ny viden om religion, kult og symbolsprog blandt jægere og samlere i et tidligt stenaldersamfund.
Efter at have fungeret som tempel i op mod 2.000 år blev alle bygningerne begravet under vældige mængder af skærver og sten, som folk slæbte til stedet fra et stort opland. Det har været et kolossalt arbejde at begrave templerne - og ingen ved, hvorfor det skete.
Vi spiser frokost i Sanliurfa, der er en over 2.000 år gammel handelsby grundlagt af grækerne. Senere blev byen et vigtigt knudepunkt for romere, byzantinere, korsfarere og muslimer. Byen har i dag særlig betydning for muslimer, idet det hævdes, at profeten Abraham blev født her.
Et af templerne i Göbekli Tepe komplekset.
Dag 4. Vi flyver til fra Sanliurfa til Ankara, der er Tyrkiets hovedstad. Her skal vi besøge den gamle bydel - citadellet - med rester fra bl. a. romertiden. Byen blev grundlagt af keltere for 2.300 år siden. Men der er spor af langt ældre bebyggelser på stedet. Vi skal også se det meget fine Museum for Anatolske Civilisationer. På museet er der mange fund fra de meget gamle kulturer i Anatolien. Der er fund fra hittitterne og fra fortidsbyen Catal Hüyük, der med en alder på 8.000 år er en af verdens første.
I Ankara bor vi på det 4-stjernede Radisson Blu Hotel Ankara.
Tyretempel fra Catal Hüyük. Rekonstruktion på Museet for Anatolske Civilisationer.
Dag 4. Heldagsudflugt til Hattusa der ligger 200 km øst for Ankara.
Hattusa var hovedstad i hittitternes magtfulde rige i Anatolien for 3.500 år siden. Hittitterne lærte kileskrift af de samtidige assyrere og arkæologer har i tidens løb fundet omkring 30.000 kileskrifttavler, som fortæller om hittitternes tanker og bedrifter. Hittitterne var en af oldtidens store kulturer og landet kæmpede bl. a. mod ægypterne i det berømte slag ved Kadesh i det vestlige Syrien. Dette slag fandt sted for 3.300 år siden og involverede store stridsvognsstyrker fra Ægypten og hittitterne. Ægypterne blev anført af en af deres mest berømte konger, farao Ramses d. 2. Man mener, at op mod 6.000 stridsvogne mødtes ved Kadesh. Ægypterne havde en fordel, idet deres vogne var lettere og hurtigere end hittitternes. Ramses d. 2. hævdede senere, at han vandt slaget, og i Ægypten findes der utallige vægrelieffer fra hans tid, hvor slaget skildres, og hvor Ramses praler højlydt af sin bedrift. Det lykkedes ham dog ikke at indtage Kadesh, som forblev under hittitternes herredømme. 15 år efter slaget blev der indgået en fredsaftale mellem egypterne og hittitterne.
De mange bygninger og mure i hattusa har været under udgravning af arkæologer i over 100 år, og der er gjort utallige vigtige fund. Blandt de mest kendte bygningsværker kan nævnes Løveporten og Sfinxporten.
Sidst på dagen vender vi tilbage til hotellet i Ankara.
Løveporten i Hattusa.
Dag 5. Vi kører med eksprestog fra Ankara kl. 16.30 og ankommer til Istanbul kl. 21.30.
Fra stationen bliver vi kørt til Levni Hotel & Spa i det gamle Istanbul. (Meget lækkert 4 stjernet hotel).
Dag 6. Vi kører til Istanbul lufthavn og flyver til Danmark. Gæster med forlængelse i Istanbul går op til Topkapi paladset og til Hagia Sophia kirken, der begge ligger tæt ved hotellet.
Topkapi-paladset var fra 1465-1853 Osman-sultanernes officielle residens i byen. Anlæggelsen af paladset begyndte i 1459. Paladset, der hovedsageligt er bygget i et plan, husede i sin storhedstid op til 4000 mennesker. I 1700-tallet mistede paladset gradvist sin betydning, da sultanerne flyttede til nye paladser langs med Bosporus. I 1924 blev det omdannet til museum. Vi skal bl. a. se harems kvarteret og et skatkammer, der bugner af kostbarheder.
Fra Topkapi går vi til Hagia Sophia, der blev bygget som byzantinsk katedral for 1500 år siden. 900 år senere blev kirken konverteret til moské, men i dag er den et museum. I den gamle katedral finder man rune-graffitti lavet af en viking for over 1100 år siden. Kejseren af byzans havde på den tid en særlig livgarde, hvoraf en del var lejesoldater – væringer – som stammede fra Skandinavien.
Under gadeplan i det gamle Istanbul ser vi kejser Justinians store cisterne fra det 6. århundrede. Cisternen kunne rumme 80.000 kubikmeter vand og var en af flere vandtanke, der sikrede drikkevand til byens borgere året rundt. Cisternen er et vældigt rum, hvor loftshvælvingerne bæres af 336 søjler. Flere af søjlerne er genbrug fra ældre romerske og græske templer.