På sporet af Tempelriddernes skat

tempel kort

Rundrejse til Jerusalem og Tomar/Lissabon

2020: 21. - 28. marts. Kr. 16.850

Rejse til Tempelriddernes fødested, Jerusalem, og til Tempelriddernes

sidste tilholdssted: Tomar i Portugal.

Med forfatterne Erling Haagensen og Klaus Aarsleff som rejseledere.

temp forside 764

​​

I 1119 mødtes ni burgundiske adelsmænd i den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem for at stifte den orden, vi kender som Tempelridderne. I de første ni år var der kun disse ni mænd i den ny orden. Hvad de foretog sig i de ni tidlige år i Jerusalem er stadig et mysterium. Men der må have været tale om en skelsættende og vigtig aktivitet, for pludselig begyndte ordenen at vokse i en sådan grad, at den få årtier senere var en af de rigeste og mest magtfulde private organisationer, der nogensinde har eksisteret. Ja, måske endda den rigeste nogensinde.
     Og så, lige så pludseligt som ordenen opstod, ligeså pludseligt forsvandt den igen. De enorme rigdomme og skatte, som historien viser at ordenen ejede, forsvandt med et trylleslag ud i den blå luft. Den franske konge, Fillip den Smukke, som i et samarbejde med pave Clement V fik alle medlemmerne i Frankrig arresteret i 1307, fandt ikke så meget som en bøjet guldmønt fra de enorme skatte. Paven opløste ordenen i 1312 og fik den sidste stormester brændt på bålet i 1314.
     Men skattene fandt hverken Fillip eller paven. Så hvor blev de af?
     Vi følger i Tempelriddernes fodspor og oplever og ser med egne øjne de steder, der har haft den største betydning for ordenen. Og vi får en ide om, hvad deres hemmeligheder muligvis har handlet om – også hemmeligheden om de forsvundne skatte…

gade i jerusalem 764

Gade i Jerusalem​

Rejsens program dag-for-dag:

Lørdag d. 21. marts:

Fly fra Kastrup til Tel Aviv via Riga. Afg. kl. 08:50 og ankomst 19:10. Fra lufthavnen kører vi til Jerusalem (ca. 50 minutter), hvor vi bor på Hotel Eldan, der ligger 450 meter fra den gamle by. Alt det vigtige er i gå-afstand fra hotellet.

Søndag d. 22. marts:

Formiddag: Vi besøger Tempelbjerget (se foto af Tempelbjerg, Grædemur og Klippekuplen i starten af teksten), der havde den allerstørste betydning for Tempelridderne. Ordenens fulde navn var “Fattige soldaterbrødre for Kristus og Salomons Tempel.” Ordenen tog navn både efter Kristus fra det Nye Testamente og efter Salomons Tempel, der omtales i det Gamle Testamente, som igen stammer fra jødernes ”bibel,” Tanakh. Tempelridderne tog altså et navn, der både refererede til den kristne bibel og til jødernes helligste skrift.

     Salomons Tempel var for længst væk, da Tempelridderordenen blev stiftet. Men på det sted på Tempelbjerget, hvor templets alter befandt sig, stod på Tempelriddernes tid - og står stadig, når vi ankommer - den muslimske, ottekantede bygning: Klippekuplen. Den lavede Tempelridderne om til en kristen kirke, Templum Domini, Guds Tempel, som de efterfølgende administrerede ved at give lige adgang for både kristne, jøder og muslimer. Den bygning var så vigtig for Tempelridderne, at den blev afbildet i deres segl. Hvorfor? Svaret giver os det første spor på vores skattejagt.

gravkirken 764

​Rotunden med den lille Hellige Gravs kirke.

Eftermiddag: Vi besøger Den Hellige Gravs Kirke, hvor de ni burgundiske adelsmænd mødtes i 1119 og stiftede Tempelridderordenen. Hvorfor stiftede de ordenen netop på dette sted? Herom handler vores næste spor.

Kirken er et større bygningsværk, der bl.a. huser en rotunde, som blev bygget over det, der angiveligt var den klippegrotte, Jesus blev gravlagt i, efter han blev nedtaget fra korset.

     Rotunden over graven blev bygget i 326 e.kr af den romerske kejser Konstantin den Store. Han gjorde stenen, hvorpå Kristus blev gravlagt, til centrum for kristendommen, det vil sige til ”verdens centrum,” og derfor lod han stenen omkranse af en cirkulær kirke.

     Efter den jødiske tradition er ”verdens centrum” imidlertid den sten på Tempelbjerget, der befinder sig under Klippekuplen. Konstantin flyttede altså ”verdens centrum” nogle hundrede meter og skabte dermed et synligt skel mellem jødedom og kristendom.

     Senere byggede muslimerne den ottekantede bygning, Klippekuplen, hen over jødernes største helligdom.

Tempelridderne ønskede at forene de tre hovedreligioner og byggede derfor selv runde kirker mage til Gravkirken, for eksempel Temple Church i London, eller ottekantede og sekstenkantede kirker som model efter Klippekuplen, som for eksempel deres kirke i Tomar i Portugal, som vi skal besøge senere. Også Bornholms fire rundkirker bærer Tempelriddernes arkitektoniske aftryk – og indgår i vores mysterium.

tunnel tværsnit 764

Tegningen viser et tværsnit af bjerget under Davids by, hvor Hizkijas tunnel snor sig dybt nede i bjerget som et 500 meter langt blåt bånd. Vandet i bunden af tunnelen ledes ud i Siloams dam. Indsat foto: På vej gennem tunnelen.

Mandag d. 23. marts:

Formiddag: Vi besøger ”Davids By,” som er et område lige uden for Jerusalems bymur. Det har vist sig, at det var på dette sted, Kong David byggede sit slot og at det var her, det oprindelige Jerusalem befandt sig.

Her finder vi også det næste vigtige spor i vores skattejagt. Det handler om en godt 500 meter lang gang, udhugget i bjerget dybt under det oprindelige Jerusalem (Davids By).

     Gangen blev skabt af kong Hizkija for at sikre byen drikkevand, på et tidspunkt hvor Jerusalem var truet af fjendtlig belejring. Den er et helt enestående ingeniørarbejde, som vi får lejlighed til at studere på nærmeste hold. Men det, der særlig har vores interesse, er denne oplysning i biblen: Anden Krønikebog, kapitel 32, vers 27:

    ... han (Hizkija) byggede sig skatkamre til sølv, guld, ædelsten, balsamstoffer, skjolde og alle slags kostbare ting.

     De skatkamre er aldrig fundet.

     Men hvorfor nævner biblen skjolde i forbindelse med skatkamre? Her må vi slå op et andet sted i biblen: Anden krønikebog, kapitel 9, vers 15 og 16:

     Kong Salomo lod fremstille to hundrede langskjolde af drevet guld, til hvert skjold medgik seks hundrede sekel drevet guld; tre hundrede rundskjolde af drevet guld, til hvert skjold medgik tre hundrede sekel guld.

     Skjoldene hang i kong Salomons palads, som kong Hizkija senere overtog. Skjoldene ville i dag alene have en guldværdi på omkring en halv milliard kr. Og hvis man medregner alt det guld, som kong Salomon – ifølge bibelen - ejede, taler vi om guld for over to milliarder kroner.

     Så det ville nok kunne betale sig at bruge lidt tid og arbejde på at finde de skatkamre, Hizkija indrettede. Måske mere nøjagtigt ville det kunne betale sig at bruge ni år på at lede efter skatkamrene. Noget tyder i hvert fald på, at de første Tempelriddere straks gik i gang med at lede efter de skjulte skatte fra Hizkija. Først senere gik de i gang med egentlig ridderdåd.

     Måske fandt Tempelridderne vitterlig hemmelige gange og rum under Jerusalem, hvor skattene havde ligget i århundreder. Hizkijas lange og imponerende tunnel viser, at han mestrede at skabe store gangsystemer i klippen under byen. Så det er bestemt muligt, at han på samme vis fik lavet skatkamre i bjerget. Nogle tror, at i hvert fald en af vejene til disse skatkamre gik gennem en nu skjult åbning i Hizkijas tunnel.

     Under vores besøg vil vi blive guidet ned gennem den godt 500 meter lange gang dybt under jorden. Gangen leder vand fra Jomfrukilden til Siloams dam indenfor det oprindelige Jerusalems mure. Her kommer vi igen ud i lyset – og forenes med den del af selskabet, der måtte foretrække at springe den lange tunnelpassage over.

Eftermiddag: Vi besøger de arkæologiske udgravninger af Davids by og hører alt det spændende nye, som udgravningerne kan fortælle om Jerusalems kong David – og dermed får vi et større indblik i de hemmeligheder, som Tempelriddernes stiftere – efterkommere af kong David - gemte på.

Tirsdag d. 24. marts:

Formiddag: Vi besøger korsfæstelsesstedet Golgata og “The Garden Tomb” – Havegraven - som af nogle kristne anses for at være Jesu grav. Graven er dog dateret til det ottende århundrede før Kristus, hvilket vel antyder, at Jesus næppe blev begravet her - med mindre der var tale om genbrug. I området er der mange årtusindgamle grave.

     Hele området rummer samtidig en del af ”Det Underjordiske Jerusalem,” som Tempelridderne havde et ganske særligt kendskab til - og en helt speciel interesse for. Nogle få hundrede meter fra Havegraven kommer vi til det kolossale underjordiske stenbrud “Salomons stenbrud,” som vi skal besøge, og hvorfra man i årtusinder har hentet materiale til byggeri rundt omkring i det gamle Jerusalem. Muligvis blev også sten til det oprindelige Salomons Tempel hentet her. “Salomons stenbrud” er et meget stort kompleks af haller og gange, der strækker sig kilometer ind under den gamle by. Her kan der være en hemmelig gang ind under Tempelbjerget, der er forbundet med Hizkijas tunnel – og med forbindelse til hans skjulte skatkamre.

Eftermiddag: Vi besøger Zion-kirken. Spændende, fordi den er forbundet med en sekt af jøder, der kan siges at være kristne – men før Jesus - nemlig Essenerne. Det er den sekt, Johannes Døberen tilhørte – han, der døbte sine nye tilhængere i Jordanfloden – også Jesus – og som dermed indstiftede den kristne dåb.

     Den ældste del af denne bygning har tilhørt Essenerne – og man mener, at kirken var samlingspunkt for de første kristne i Jerusalem. Legenden fortæller, at det var i et rum her, apostlene var samlet under den sidste nadver. Det ved vi selvfølgelig ikke med sikkerhed, men vi ved, at Jerusalems første kristne konge, den burgundiske adelsmand Godfred af Boullion, fandt stedet så betydningsfuldt, at han som en af sine første handlinger omdannede denne kirke til en beskyttende fæstning.

     Hvad var her så betydningsfuldt, at det skulle beskyttes af en fæstning? Vi følger endnu et spor i vores jagt på Tempelriddernes skat.

     Efter korsriddernes erobring af Jerusalem blev kirken omtalt som ”alle kirkers moder.” Det er værd at huske, for det forbinder os med det næste spor, som vi finder i Portugal.

Onsdag d. 25. marts:

Kl. 10 kører vi til Tel Aviv lufthavn, hvorfra vi kl. 13:50 flyver direkte til Lissabon. Ankomst kl. 17:50. Fra Lissabon kører vi til Tomar (ca. 1 ½ time), hvor vi bor på Hotel Dos Templares.

Torsdag d. 26. marts:

Formiddag: Vi besøger kirken Santa Maria do Olival, hvor samtlige stormestre i den portugisiske Tempelridderorden er begravet. Kirken bliver kaldt ”alle kirkers moder” – den overtager altså den rolle, som kirken på Zion-højen i Jerusalem havde haft.

     Ligesom i Jerusalem, hvor Kidron-dalen adskiller ”de levendes by,” Jerusalem, fra ”de dødes by,” som er begravelserne på Oliebjerget (og i Egypten, hvor Nilen adskiller templet i Karnak fra begravelserne i Kongernes Dal) ligger borgen og bebyggelsen her i Tomar på samme måde på den ene side af Nabão floden, mens de døde er begravet i kirken Santa Maria do Olival på den anden side af floden. Navnet Olival er en direkte forbindelse til de dødes by på Oliebjerget i Jerusalem. Vi følger altså et tydeligt spor. Vi skal se mere.

Eftermiddag: Den vigtigste nøgle til at forstå Tempelridderne er at vide, at samtlige stiftere af ordenen kom fra de burgundiske adelsslægter – med hertugen af Burgund som familiernes overhoved.

     Kongeriget Portugal blev stiftet af Tempelridderne i 1139. Portugals første konge var Alfonso I, søn af grev Henrik af Burgund. Ligesom det er den burgundiske adelsslægt, der stifter Tempelridderne og den burgundiske adelsslægt, der sidder på tronen i Jerusalem, er det den burgundiske adelsslægt, der sætter sig på tronen i Portugal. Gennem Valdemar Sejers ægteskab med den portugisiske prinsesse Berengaria (Bengerd), barnebarn af Portugals første konge, er også HM Margrethe II i familie med de burgundiske adelsslægter. De burgundiske adelsslægter sidder altså også på tronen i Danmark!

convento cristo tomar 764

​Tempelriddernes kirke og borg i Tomar

     Borgen i Tomar, der var Tempelriddernes hovedkvarter i Portugal, var fra begyndelsen et af Tempelriddernes vigtigste tilholdssteder. Den var den eneste Tempelridderborg, der stadig var i Tempelriddernes besiddelse efter at ordenen ved paveligt dekret blev opløst.

     Vi får en rundvisning i den imponerede Tempelridderborg.

     Da Tempelridderne blev opløst i 1312 lykkedes det den portugisiske kong Denis at få pavens tilladelse at stifte en ny orden, Kristus Ordenen. Alle Portugals tempelriddere blev optaget i denne nye orden – og det samme blev et stort antal tempelriddere, der flygtede til Portugal, blandt andet en familie af jødiske kartografer, der flygtede til Portugal fra Mallorca og blev stærkt medvirkende til Portugals store succes med sine opdagelsesrejser. Alle tempelriddernes besiddelser i Portugal blev overtaget af Kristus Ordenen. Det vil sige, at Tempelridderordenen i Portugal - som det eneste sted hvor Tempelridderne havde etableret sig - i realiteten fik lov til at fortsætte, nu bare under et andet navn.

     Derfor er der gode indicier for, at det er her, Tempelridderne har gemt de vigtigste af deres enorme skatte. Og hvad det så sandsynligvis er, der er eller har været gemt på denne borg, skal vi nu se nærmere på.

convento 764

​Interiør fra Tempelridder kirken i Tomar.

     Blandt stormestrene i Kristus Ordenen - alias Tempelridderne - var den legendariske Henrik Søfareren, som også lavede betydelige tilføjelser til den oprindelige Tempelridder kirke. Henrik Søfareren blev som blot 20-årig valgt til stormester i 1420 og han havde denne position til sin død i 1466. Han tegnede bl.a. de første karaveller, der var lette oceangående fartøjer, som kunne bruges til langfart over Atlanten og rundt om Afrika. Henrik var især optaget af ekspeditioner mod vest og ned i Afrika, hvor han havde en drøm om at finde den legendariske Prester John, som efter sigende herskede over en stort, kristent rige. Muligvis var dette sagnrige i virkeligheden Etiopien, hvor kong Lalibela fik konstrueret sit eget Ny Jerusalem af klippebeskæringer, gangsystemer og klippekirker allerede i det 13. århundrede og på et tidspunkt, hvor den hellige by påny var blevet tabt til muslimerne.

     Det kan endda være, at Henrik Søfareren i Tempelriddernes arkiver fandt nogle af de gådefulde portolan søkort, som i den tidlige middelalder angiveligt viste dele af verden som endnu ikke var opdaget…

hermes trismegistus 764

I en hvælving i Tomar borgen finder vi denne herre med tre hoveder. Mumligvis en gengivelse af den legendariske Hermes Trismegistus (Den trefoldigt store Hermes) - Hemmelighedernes vogter. Vi genfinder ordet Hermes i fx hermetisk tillukket og hermetik. Hermes menes at være identisk med den ægyptiske skrivergud Thoth.

Fredag d. 27. marts:

Formiddag: Besøg i kirken São João Baptista indviet til Johannes Døberen. Kirken ligger midt i byen Tomar og gemmer på spændende detaljer med stærke referencer til det mysterium, Tempelridderordenen gemmer på.

Vi går også en tur i Tomar – blandt andet med besøg i den restaurerede jødiske synagoge, der er et sjældent eksempel på et middelalderligt jødisk tempel.

Eftermiddag: Mulighed for shopping i de mange små, men velassorterede forretninger i Tomar. Man kan også tage på udflugt til den fantastiske akvadukt som blev bygget omkring år 1600 for at sikre rindende vand til borgen i Tomar.

Aften: Afskedsmiddag.

Lørdag d. 28. marts:

Om morgenen kl. 09:00 kører vi med egen bus til Lissabon centrum, hvor dagen er til fri disposition. Vi bliver sat af et centralt sted.

     Kl. 15.30: Bussen kører os fra Lissabon city til lufthavnen, og vi flyver til København kl. 18:00 med ankomst 22:45.

Priser og praktisk

Prisen for rejsen er kr. 16.850 pr. person i

dobbeltværelse på gode, centrale hoteller i Jerusalem og Tomar. Prisen inkluderer fly, busser og alle afgifter, hoteller med morgenmad. Afskedsmiddag i Lissabon, alle entréer og drikkepenge til chauffører og lokalguider er også inkluderet. Dansk rejseledelse ved Erling Haagensen og Klaus Aarsleff. Rejsen er sat til max. 18 deltagere plus rejseledere.

Tillæg for eneværelse: Kr. 4.380.

Visum: Visum til Israel får man ved ankomsten. Portugal: Fri indrejse for EU borgere. Dit pas skal være gyldigt i seks måneder ud over rejseperioden.

Påklædning: Vi kan forvente behageligt forårsklima i såvel Jerusalem som Lissabon/Tomar. Dagtemperatur omkring 20 grader. Der er risiko for en byge eller to. Pak derfor med afslappet (casual) sommertøj. Husk vindjakke.

Husk: Personlig medicin! Hukommelseskort til kamera, opladere til mobil, kamera og computer.

Tilmelding og nærmere oplysninger: Brug kuponen på sidste ark eller ring på 30709075. Eller skriv til: info@livsrejsen.dk.

Download program

Download pdf fil med program - incl. litteratur, tilmeldingskupon og rejsebetingelser.Tryk her.

Velkommen til endnu en anderledes og eventyrlig rejse, hvor sikkerhed, oplevelser og høj kvalitet er en selvfølge.

Klaus Aarsleff,

forfatter og rejseleder​

​Trønningevej 14 C | 4520 Svinninge | Telefon: 30 70 90 75 | E-mail: info@livsrejsen.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2620

RUNDREJSER

Overalt på kloden – til enestående

og gådefulde lokaliteter.

Bøger

Nye og antikvariske.

Myter, fortidsgåder, etnografika

Artikler

Tryk her for at se et udvalg af spændende rejseartikler.​

monstergab 250

STEDER AF KRAFT

Helligsteder og kraftsteder,

hvor det uforklarlige er tæt på...