USA

Ufo-gåden der nægter at dø

Et besøg i Roswell, hvor en ufo efter sigende styrtede ned i 1947 og byen gik i selvsving.

Opspind og hysteri altsammen. Eller er det...?

​Tekst og foto: Klaus Aarsleff

Hvad gør man, når man er i staten New Mexico i USA og har fire dage, der skal fordrives? Hvis man holder af TV-serien ”Strengt fortroligt” eller tror på ufoer, vil man ikke være i tvivl. Man lejer en bil og kører til Roswell.

     Selv er jeg kun ufo-interesseret i lettere grad, men jeg er altid med på en kikker, når det gælder noget uforklarligt eller mærkeligt. Så bevæbnet med kamerataske og vejkort satte jeg mig ind i en bil i Albuquerque, proppede en CD med Mozart i stereoanlægget og styrede mod sydøst - ned i det solsvedne steppe- og prærieland nær grænsen til Mexico og Texas.            Jeg havde ikke reserveret plads på noget motel eller hotel, for jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at der kunne være overvældende gang i turismen i denne fjerne flække. Det var trods alt en del år siden, at man havde fejret 60 års jubilæet for det legendariske og stærkt omdiskuterede ufo-styrt i 1947.

     Som den velorienterede læser vil vide, har det lige siden svirret med sejlivede rygter om, at den amerikanske hær eller efterretningstjeneste bjærgede både en forulykket ufo og flere små ufonauter fra dette styrt. Adskillige fantasifulde sammenværgelsesteorier er boblet op i den anledning. Og der er mange, der tror, at det fremmede rumfartøj opbevares sammen med de døde rumvæsener i en hemmelig grotte et eller andet sted i USA. Her ligger de på køl med små iskrystaller voksende ud fra deres overdimensionerede og skaldede hoveder. Store skrå øjne uden pupiller stirrer tomt mod en klode fjernt fra vores solsystem...

     Fire timers kørsel fra Albuquerque trillede jeg ind i Roswell. Byen var større end jeg havde troet. Der var også et stort militærakademi med et skilt foran hovedindgangen: ”Welcome to the Family Reunion Weekend!” Familieweekend. Alle vegne spankulerede karseklippede kadetter rundt iført brune uniformer med pressefolder så skarpe som samuraisværd. Og alle var de omgivet af forældre og søskende i bermudaskjorter og spraglede korte bukser. En ganske fornuftig påklædning. Først efter mørkets frembrud dalede temperaturen nemlig ned under 40 grader.

​     Bortset fra kadetterne havde de besøgende familier én uheldig ting til fælles: De boede på byens hoteller.

Aliens er velkomne i Roswell. Meget velkomne endda. Indtil nu har alene rygtet om dem skæppet godt i butikkernes kasseapparater. Og byen har fået indrettet sit helt eget UFO Museum.

​Æbletærte og aliens

Da jeg havde været inde på de første fem hoteller, blot for at få at vide, at alt var optaget, stoppede jeg ved et cafeteria for at få en kop kaffe og en æbletærte (de laver verdens bedste æbletærter i USA).

​     ”Hi!” sagde den unge mand bag skranken. ”Come for the reunion?”

​     ”Nej,” svarede jeg. ”Jeg er journalist. Jeg er kommet for at kikke lidt på den berømte ufo affære.”

     ”You don’t say.”

      Da han lidt efter kom med min tærte, satte han sig overfor.

     ”Den historie er god nok,” betroede han mig. ”En af mine kammerater, John Stone hedder han, hans far arbejdede på Roswell Luftbase, da de kom med de små aliens fra ufo-styrtet. Gamle Stone er død nu. Men jeg har flere gange hørt ham fortælle om de mærkelige begivenheder dengang i 1947. Han svor, at han havde set fire små, døde væsener, som lignede en slags mennesker, han aldrig havde set før. Man fortalte, at de var blevet fundet sammen med vraget af et forulykket rumfartøj. Straks efter blev der lagt låg over sagen.”

     ”Du har hørt ham fortælle det?” spurgte jeg.

     ”Javist. Flere gange. Jeg er ikke i tvivl. Hvorfor skulle han lyve om den sag? Næh, han var en OK fyr.”

​     Jeg betalte og gav gode drikkepenge. Så gik jeg ud for at finde et hotelværelse. Man må jo gå metodisk til værks – først seng, siden ufo.

Galskab eller...?

En halv time senere var jeg installeret på et motel med det for min bankrådgiver velklingende navn ”Economy Inn”, og jeg cruisede tilbage gennem Roswell ad hovedgaden Main Street. Her i byens midte ligger nemlig Roswell Kino, som forlængst har opgivet en ulige kamp mod kabel-TV, videomasiner og dvd-apparater. I stedet er den gamle biograf blevet ombygget til noget så usædvanligt som et ufo-museum.

     I de følgende dage blev ”The International UFO Museum and Research Center” min base. Jeg læste plancher og studerede fotografier. Jeg læste talrige beedigede rapporter og breve fra folk, som angiveligt havde set noget, hørt noget eller været med til noget dengang i 1947. Ufo-museet i Roswell er ganske stort og midt blandt de udstillede genstande er også ufo tidsskrifter fra den ganske verden – endog et ældre eksemplar af det danske ”UFOnyt.”

     Langsomt begyndte jeg at undre mig.

     Før jeg kom til Roswell, var jeg overbevist om, at det hele måtte være hysteri og vås. Amerikanere er jo som bekendt mere naive end koldsindige skandinavere (ikke sandt?). Men efter et par dage var jeg mindre sikker. Der må vel trods alt være grænser for galskaben. Alle disse breve og erklæringer fra folk, der havde været involveret dengang. Kunne de virkelig alle sammen være skrevet af landsbytosser og skøre sjæle?

     Midt i museet er der en stor gengivelse af et fotografi, som ifølge militærmyndighederne skal vise de ”ufo-rester,” der førte til en så voldsom opstandelse. To mænd sidder med et par kvadratmeter krøllet aluminiumsfolie og nogle knækkede træpinde. Der er tale om en radarreflektor fra nogle særlige projekt Mogul vejrballoner, som man eksperimenterede med dengang over ørkenerne i New Mexico. Ifølge myndighederne var det en sådan ballon, der forulykkede nord for Roswell. Hverken mere eller mindre.

     Virkelig? Kan det passe, at folk i Roswell dengang var så tossede, at de gik i selvsving over en gang krøllet alu-folie? Var det f. eks. også dette krøllede alufolie, der senere fik den lokale bedemand til at skrive i en erklæring, at luftbasen kort efter det meget omtalte ufo-styrt bestilte en ladning små kister hos ham samtidig med, at man udspurgte ham om balsameringsvæsker? For nu blot at nævne et enkelt af de mange vidner.

Et ufo sammenstød

Da jeg havde set på plancher og kort i længere tid, var jeg ikke alene forundret, men også forvirret. Jeg opdagede nemlig, at der i materialet tales om mindst to forskellige ufo-nedstyrtningssteder. Et sted ved El Capitan bjerget små 75 km vest for Roswell og et sted yderligere 200 km. mod vest på San Agustin sletten nær byen Horse Springs. Nordvest for byen, nær Foster Ranch, havde man desuden fundet metalrester, som også skulle stamme fra et ufo. Her taler vi imidlertid kun om hardcore sagerne. I tilgift er der en række observationer, påståede nedslagssteder og fundsteder for ufo-rester – alle af mere tvivlsom karakter.

     Jeg studerede nogle kort over de påståede nedstyrtningssteder, og så kørte jeg til El Capitan bjerget, som viste sig at være det sted, der var lettest tilgængeligt. Man skulle kun spadsere en halv times tid i terrænet for at nå frem til nogle klipper, som en ufo ifølge rygtet bragede ned i en julinat i 1947. Et øjenvidne til styrtet, Jim Ragsdale,

Klaus Aarsleff på det påståede ufo nedstyrtningssted ved El Capitan.

fortalte senere, at ufoen ramte jorden kl. 23.30 den 7. juli. På det tidspunkt lå han blot nogle hundrede meter derfra på ladet af en truck sammen med en veninde, Trudy Truelove. (Historien må være sand. Hvem ville nogensinde turde opfinde sådan et efternavn til en elskerinde?).

     ”We were having a good old time, when suddenly…”

     De nød altså livet i den lune New Mexico nat, da der pludselig lød et brøl og et vældigt brag. En tallerkenformet metaltingest med en diameter på 20 fod var kommet buldrende hen over hovedet på dem og havde ramt jorden. Straks efter så de, at det var en fartøj af en art, og de så nogle små, menneskeligende væsener...

     Kort efter dukkede militæret op, og Jim og Trudy blev truet til tavshed.

     Det hævdede Jim Ragsdale i hvert fald, da han mange år senere for første gang fortalte hele den dramatiske historie på sit dødsleje.

Hvis du vil vide mere end Einstein

Roswell mysteriet vil næppe nogensinde blive løst. Ufonatikerne vil nok ikke stille sig tilfredse med mindre end en total indrømmelse fra myndighedernes side - fremlæggelse af fotografier, dissektions-journaler, oplysninger om ufoernes/ufoens nuværende gemmested etc.

     Indtil denne indrømmelse kommer, vil spekulationerne og det vilde gætteværk fortsætte.

     Men det betyder naturligvis ikke, at ufo-folket ikke har en sag.

     Da Roswell-affæren endnu var forsidestof i 1947 spurgte en journalist Albert Einstein, hvad han mente om denne ufo-snak.

     ”Jeg er sikker på, at de har set noget, dernede i Roswell,” svarede Einstein. ”Hvad det er, ved jeg ikke. Og jeg er heller ikke særlig interesseret i at finde ud af det.”

     Læsere, der er mere nysgerrige end Einstein, kan besøge Roswell UFO Museums hjemmeside på adressen: www.iufomrc.com.

Velkommen til endnu en anderledes og eventyrlig rejse, hvor sikkerhed, oplevelser og høj kvalitet er en selvfølge.

Klaus Aarsleff,

forfatter og rejseleder​

​Trønningevej 14 C | 4520 Svinninge | Telefon: 30 70 90 75 | E-mail: info@livsrejsen.dk

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2620

RUNDREJSER

Overalt på kloden – til enestående

og gådefulde lokaliteter.

Bøger

Nye og antikvariske.

Myter, fortidsgåder, etnografika

Artikler

Tryk her for at se et udvalg af spændende rejseartikler.​

monstergab 250

STEDER AF KRAFT

Helligsteder og kraftsteder,

hvor det uforklarlige er tæt på...