Specialsafari til
Namibia
med mulighed for forlængelse til Sydafrika
Med biolog og storvildtsjæger Lars Ørlund fra
Ørlund Expeditions som rejseleder
2013: 20. januar - 3./10. februar
Kr. 27.800
OBS! Max. 12 deltagere!
Forlængelse til Sydafrika: 8 dage: Kr. 7.500.
Afrika er et kontinent fyldt med eventyr og oplevelser. Det er også et kontinent med mange muligheder, som charterturisterne aldrig ser og oplever. Et kontinent fyldt af stemninger, vilde dyr og fantastiske landskaber, et kontinent i hurtig forandring.
Afrika kan opleves på mange måder og til mange priser. Vi vil det bedste, og har derfor bedt en af Danmarks største kendere af kontinentet, eventyreren og storvildtsjægeren Lars Ørlund, om at sammensætte et program ud over det sædvanlige.
Det har han gjort - og han leder det selv.
Dag-for-dag program i korte træk:
Dag 1: Afgang fra København til Windhoek i Namibia.
Dag 2: Ankomst til Namibias hovedstad om formiddagen. Gruppen afhentes i lufthavnen og indkvarteres på 1. klasses hotel. Her bliver der tid til lidt hvile efter turen samt en bytur om eftermiddagen. (Frokost ikke inkluderet)
Dag 3: Efter morgenmad køres nordpå til Etosha Nationalpark, hvor vi de følgende to dage vil køre gamedrives i åbne 4 hjulstrækkere i den store og fantastiske natur. Her håber vi at der - som der plejer at være - er fyldt med vildt og vilde oplevelser. Lars Ørlund, der er tidligere white hunter, gamewarden og ranger i afrikanske nationalparker, vil på turene give en dybere indsigt i dyrelivets mange mysterier.
Dag 4: Game drive.
Dag 5: Game drive.
Dag 6: Efter morgenmaden kører vi til Opuvo, hvor vi overnatter på den fantastiske Opuvo Contry Lodge.
Dag 7: Efter morgenmad kører vi til Opupa Falls, hvor vi også besøger en Himbalandsby. Overnatning i luksus teltlejr direkte til floden.

Dag 8: Efter morgenmad og en stille formiddag ved vandfaldet går vejen tilbage til Opuvo Contry Lodge, hvor der overnattes.
Dag 9: Vi kører sydpå og ankommer i løbet af eftermiddagen til White Lady Lodge ved de fantastiske Brandberg bjerge. Hvis der er ørkenelefanter i området kører vi en aftensafari for at se de fantastiske og meget sjældne dyr.
Dag 10: På jagt efter hulemalerier i bjergene. Dagen er sat af til vandringer i bjergene der er fyldt med fantastiske hulemalerier skabt af buskmænd for tusinder af år siden. Overnatning på White Lady Lodge.

Dag 11: Vi forlader Brandberg og kører gennem ørkenen til Cape Cross, hvor vi besøger en sælkoloni med op til 60.000 sæler, der netop har fået unger, så stranden er fyldt med sælunger. Overnatning i Swarkopmund
Dag 12: Vi kører sydpå gennem den fantastiske ørken, passerer unikke landskaber og kommer midt på eftermiddagen frem til Namib Naukluft Lodge midt i verdens ældste ørken. Om aftenen følger vi solens nedgang over ørkenen, mens vi drikker en kold øl eller et glas perlende champagne.
Dag 13: Tidligt om morgenen (klokken 4:30) vækkes vi for at køre ud i det fantastiske landskab ved Sossovlei. Her, I læ af de 3-400 meter høje sanddyner, spiser vi vores medbragte morgenmad. Det er tid for nydelse af stilheden, ørkenens stemning eller - for de der ønsker det - til at bestige den fantastiske sanddyne. Overnatning på Namib Naukluft Lodge
Dag 14: Efter morgenmaden køres tilbage til Windhoek, hvorfra vi flyver retur til Danmark sidst på eftermiddagen.
Dag 15: Ankomst til København.
Forlængelse:
Dag 14: Fra Namib Naukluft Lodge kører vi sydpå til en af verdens største geologiske undere: den 2 milliarder gamle Fish River.
Dag 15: Dag går med at opleve Fish River kløften.
Dag 16: Efter morgenmaden køres sydpå ind i Sydafrika, hvor der overnattes i Springbook.
Dag 17: Fra springbook kører vi gennem et landskab, der varierer fra ødemark til rige vin- og citrusområder. Om aftenen ankommer vi til Hout Bay syd for Cape Town. Her skal vi bo de følgende 3 nætter.
Dag 18: Heldagstur til Simons Town, pingvinkolonien og Cape Point.
Dag 19: Heldagstur til Franc Hoek, med besøg og vinsmagning på vinslottet Lómarine. (Frokost ikke inkluderet).
Dag 20: Heldagstur til Cape Town. Aftensmaden spises i Hout Bay på en af verdens bedste fiskerestauranter.
Dag 21: Afslapning i fiskerbyen Hout Bay, hvorfra vi sidst på dagen kører til lufthavnen. (Frokost ikke inkluderet).
Dag 22: Ankomst til København.
Rejsens pris:
Rejsens pris er: 27.800 kr. pr. person i delt dobbeltværelse og inkluderer alle fly- og landtransporter, alle entréer, alle afgifter og fuld pension alle dage - dog ikke de dage, hvor frokost (som anført i programmet) ikke er inkluderet. Alle hoteller og lodges er små og privatejede og specielt udvalgt af hensyn til beliggenhed, særart og kvalitet.
OBS! Der er kunm plads til 12 deltagere.
Tillæg for eneværelse: Kr. 4.850.
Forlængelse til sydelige Namibia og Sydafrika: Kr. 7.500.
Tillæg for eneværelse på forlængelse: Kr. 2.050.
Informationsmøde: Holdes sidst på året 2012 i Eventyrernes Klub, Nyhavn 53 B, Kbh. Hør nærmere og reservér venligst plads på tlf. 3070 9075.
Udførligt dag-til-dag program med praktiske oplysninger og tilmeldingskupon kan bestilles hos: Aarsleff Adventure, Trønningevej 14 C, 4520 Svinninge. Tlf. 3070 9075.