Mexico


Det mexicanske skatkammer - den store rundrejse

2011: 14. februar - 1. marts. Kr. 19.850
 
OBS! Vi bruger indenrigsfly Oaxaca - Tuxtla og sparer 12 timers
trættende landevejskørsel.
 
OBS! Rejsen inkluderer nu også den spændende
La Venta olmeker park i Villahermosa.

Mexico er et fantastisk kultur- og naturland. Den vældige tempelby Teotihuacan, aztekernes blodige kult, zapotekernes mystiske friser, mayaernes byer - med Palenque i regnskoven som et højdepunkt. Plus charmerende kolonitids-byer, kunst, Frida Kahlo, Frans Blom, lyslevende mayafolk, Yucatan, den vældige Sumidero canyon, kaktus-skove...
Dette er den store rundrejse i et af latinamerikas mest fascinerende lande.

Rejseleder: Klaus Aarsleff
 
 
 
 
Dag-for-dag program i korte træk
 
Dag 1. Fly fra København til Mexico City.
 
Dag 2. Udflugt til centrum - hvor den store tempelplads i aztekernes hovedstad lå for 500 år siden. Videre til det berømte Antropologiske Museum. Til sidst med båd på kanalerne i Xochimilco - oprindelig anlagt af aztekerne.
 
Dag 3. Udflugt til den fantastiske basilika i Guadelupe og til de store toltekertempler og pyramider ved Teotihuacan.
 
Dag 4. Vi besøger Frida Kahlos hus og kører videre til Puebla via den gigantiske adobe-pyramide i Cholula.
 
Dag 5. Rejsen fortsætter til Oaxaca.
 
Dag 6. Vi besøger zapoteker-folkets tempelby på Monte Alban-bjerget.
 
Dag 7. Vi flyver direkte fra Oaxaca til Tuxtla og sparer herved 12 timers trættende landevejskørsel - heraf en del bjergkørsel. Videre til maya-byen San Cristobal de las Casas. Undervejs en enestående bådtur i den vældige Grijalva canyon. Middag i Frans Bloms hus (enten dag 7 eller dag 8).
 
Dag 8. Vi tager på det lokale marked i San Cristobal og vi besøger chamula- og zinacantan-indianerne. Kirken i chamula-byen San Juan de Chamula rer overtaget af maya-indinanerne, der nu bruger den som et tempel for magi og gudedyrkelse.
 
Dag 9. Bus ned til junglen ved Yucatan. Vi ser de store vandfald ved Aqua Azul undervejs. Stop i Palenque, hvor vi bor på det pragtfulde resorthotel Chan-Kah, der ligger i udkanten af regnskoven nær Palenque ruin-komplekset.
 
Dag 10. Udflugt til den store arkæologiske zone i Palenque. Eftermiddag fri til at nyde den store svømmepøl.
 
Dag 11. Vi kører til Villahermosa nær Den mexicanske Golf. Her skal vi se La Venta parken med statuer fra den ejendommelige og gådefulde olmeker-kultur, der kom før mayaerne.
 
Dag 12. Med bus til maya-komlekset Uxmal på Yucatan.
 
Dag 13. Formiddag: Rundtur i Uxmal. Herfra til kystbyen Merida.
 
Dag 14. Vi kører til den store maya-by Chichen Itza med omfattende anlæg fra mayafolkets storhedstid.
 
Dag 15. Bus til Cancun. Fly tilbage til Europa.
 
Dag 16. Ank. København.

Rejsens pris er: 19.850 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Dette beløb inkluderer al transport, ophold i 3- eller 4-stjernede hoteller undervejs. Dog specielt gode og unike hoteller i Palenque, Uxmal og Chichen Itza - alle i det gamle mayaland. Alle entréer. Kvartpension (morgenmad). Alle afgifter. Drikkepenge til lokalguider og chauffører er også inkluderet. Dansk rejseledelse ved Klaus Aarsleff.
Tillæg for eneværelse: Ca. kr. 4.500.
 
Informationsmøde: Næste møde holdes i efteråret 2010 i Eventyrernes Klub, Nyhavn 53 B, Kbh. Reservér venligst plads på tlf. 3070 9075.
 
Udførligt dag-til-dag program med praktiske oplysninger og tilmeldingskupon kan bestilles hos: Aarsleff Adventure, Trønningevej 14 C, 4520 Svinninge. Tlf. 3070 9075.